Nye tøjbøjler til min garderobe

Nu har jeg endelig fået min nye garderobe i den nye lejlighed. Det er et helt værelse vi har lavet om til et fælles walk-in-closet, med lys, vinduer, store skabe, skohylder og kæmpe spejle! Så nu mangler der bare én ting; bøjlerne.

Mine smukke sommerkjoler skal jo hænge et eller andet sted, og det bliver altså på nogle gode bøjler, hvor de kan holde formen og ikke forvrænger pasformen på tøjet. Derfor er det selvfølgelig heller ikke ligemeget hvilken slags bøjler det bliver – især fordi jeg jo også skal bruge dem i mange år fremover.

Skal det være træbøjler?

Jeg har blandt andet gået og overvejet træbøjler, fordi de er klassiske og ville passe godt ind i garderoben, da den er af hvidt træ, og man også kan få træbøjlerne i hvidt træ. Egentligt tænker jeg, at det også sagtens ville kunne fungere med almindelige træbøjler, da det ville skabe lidt kontrast i skabet, men jeg har, som sagt, ikke besluttet mig for noget som helst endnu.

Måske metal- eller stålbøjler?

Jeg har også overvejet at gå den klassiske blogger-vej og bare købe en masse af de helt simple stålbøjler, som man får med fra renseriet, når man får renset sit tøj. Det er jo egentligt bare en bøjle, og disse gør jo jobbet fint, hvis de kan bruges af selv renseriet. Jeg synes bare at selve bøjlen er ret kedelig at se på i længden. Desuden, virker den også ret “flimsy” og nem at bøje, så jeg ved ikke hvor godt den holder på tøjet og dets pasform i længden. Det er meget vigtigt, at de kan det, fordi mange af mine kjoler er skræddersyede, og rigtigt dyre, så det er vigtigt at de ikke bliver ændret af bare at hænge i skabet.

Buksebøjler

Jeg skal selvfølgelig også have en masse buksebøjler! Både til kæresten, der har dress pants på, på arbejdet hver dag, men også til mig selv, fordi jeg selve r begyndt at gå i dress pants. Jeg er blevet virkeligt overrasket over hvor behageligt det er, at have dress pants på til hverdag – og derfor har jeg købt et helt hav af dem, for de er samtidig super stilede, og gør lynhurtigt et outfit meget mere fint og formelt, uden at det bliver for meget. Derfor skal jeg selvfølgelig også have et hav af buksebøjler til mit hav af dress pants. Jeg tænker, at de skal være i samme stil med de tøjbøjler jeg finder til alt mit andet tøj.