Her er fiskegrejet, du ikke må glemme til fisketuren

Hvis du er ny inden for lystfiskeri, kan det godt virke en smule uoverskueligt med alt det forskellige fiskegrej, der er at vælge imellem. Derfor vil vi her gennemgå det vigtigste grej, som du ikke må glemme til fisketuren.

Det mest grundlæggende

I princippet er alt du har brug for, for at tage på fisketur, en fiskeline, fiskestang, fiskehjul og en krog. Når vi skriver ‘i princippet’ er det dog fordi, at det er de færreste som kan nøjes blot med dét. Mulighederne for at få bid på krogen stiger desuden også, hvis du har det rette grej.

Dit primære fiskegrej vil dog altid være fiskestangen, fiskehjulet, linen og endegrej.

God beklædning er alfa omega

Det næstevigtigste fiskegrej, som du dog heller ikke må komme afsted uden, er din beklædning. Din beklædning skal både være behagelig, sikker og effektiv til fiskeri og passe til det klima, du skal ud i. Det vigtigste er, at tøjet kan holde dig varm og er regntæt.

Mange lystfiskere sværger til flydedragter. En flydedragt har nemlig mange lommer, til at opbevare dit fiskegrej i, og skulle du være så uheldig at falde i vandet, hvis du fx fisker fra en båd, vil flydedragten holde dig i overfladen og ikke mindst holde dig varm.

En god og skarp kniv

En kniv tjener mange formål og er et uundværligt værktøj for enhver lystfisker. Som fisker bruger du bl.a. din kniv til at fjerne fiskens indvolde, men også til mange andre ting, som fx at skære linen over.

Gør fangstprocessen nemmere med en fangstnet

Det er også en rigtig god idé at medbringe et fangstnet på fisketuren. Nettet kan nemlig vise sig at være det, der gør, at din fangst ikke slipper væk, og at du får den med hjem. Særligt hvis du fisker efter princippet ‘fang og slip fri’ kan et fangstnet ikke undværes.