Anders´ gode humor smitter

Den gode humor har smittet danskere i tusindvis

Anders Bircow har i en lang årrække beriget det danske samfund med god humor og  underholdning. Han fik for alvor sit gennembrud i 70’erne, da han trådte frem som komiker i trioen Linie 3 og siden har han haft et hav af roller indenfor underholdningsbranchen. Anders Bircow har haft roller både på tv og på scenen, hvor tusindvis af danske publikummer har oplevet den livsglæde og underholdning han har at byde på. Anders har også formået at underholde de yngste med at lægge stemmer til alle tre Toy Story filmene med dansk tale, han lagde stemmen til T-rex dinosauren og formåede at bidrage med sin sjove stemme. Det er ingen spøg, at Anders Bircow har formået at berige underholdningsbranchen i Danmark. Med sin humoristiske sans, har han sammen med Preben Kristensen og Thomas Eje har vundet de danske hjerter og fået latteren frem hos både den ældre og yngre generation.

Rejsen gennem livet og genskabelse af personlig succes

De seneste år har Anders Bircow fået en anden rolle i branchen, han har nemlig stiftet sin egen virksomhed der har til formåls at fremme arbejdsglæde og løse problemstillinger hos virksomheder. På magisk vis bruger han sine mange livserfaringer inden for faget som entertainer og lader det smitte af på andre. Han har formået at løse konflikter og problemer i virksomheder ved at åbne op og fortælle om sin egen livshistorie. Anders har taget publikum med på en “rejse gennem sit liv”, hvor han fortæller om alt fra op- og nedture til skilsmisser og genskabning af livet og sin personlige succes. På en underholdende måde, formår han at inspirere publikum til at “rejse sig igen” og få en stærk vilje til at genskabe det liv man ønsker at have.

Et karriereskift var nødvendigt for at finde den rigtige “hylde”

I nogle af Anders´ foredrag kommer han tæt ind på hans fortid og hvordan hans rejse har været igennem livet. Han fortæller blandt andet om sit karriereskift der fik ham til at finde det som han ville beskæftige sig med resten af livet.

I foredraget “Fra skravl til Succes” fortæller Anders Bircow om da han som ung matematisk student på gymnasiet ikke vidste hvad fremtiden havde i vente. Efter gymnasiet arbejdede han som sparekasseassistent i en bank, for siden at skifte retning til at være skolelærer i en tid. Da det heller ikke føltes rigtigt, startede Anders på skuespillerskolen, her mødte han de andre to spasmagere fra Linie 3 og en række andre danske skuespillere. Karriereskiftet var en beslutning der kom til at påvirke ham resten af livet.