En forstærker gør en forskel

Nu til dags er det langt de færreste, der har et “rigtig” anlæg i hjemmet. Når jeg siger et “rigtig” anlæg, så tænker jeg to solide højtalere, en afspiller og en forstærker. Men i dag er stereoanlæg blevet byttet ud med små transportable bluetooth højtalere, som ikke er til at holde ud at høre på. Bevares du kan godt få nogle bluetooth højtalere som spiller godt, men de vil aldrig komme i nærheden af et anlæg med kvalitets forstærker.

I takt med vi lever i en tid hvor alt hele tiden bliver mindre og mindre, er det er svært marked for salg af hifi. Stereo anlæg blev til mini anlæg, som blev til mp3 afspiller for så at ende med at blive til små bluetooth højtalere, som du kan streame til fra til mobiltelefon, som desuden har overtaget pladsen som mp3 afspiller. Det er nærmest kun hos musik entusiaster, du finder et anlæg med en forstærker i dag. Men de er lige nøjagtig derfor jeg skriver dette blogindlæg, for at gøre opmærksom på, den absolutte bedste lyd kommer stadig ved brug af en forstærker.

Moderne teknik i forklædning

Når man ser en forstærker i dag, bebrejder jeg ikke folk for at tænke, hvad skal med sådan en stor grim klods. Men ligesom alt andet i dag, er de også fulgt med den teknologiske udvikling. Først og fremmest, som jeg snakkede om før, er alt teknik i dag mindre end det var for 5-10 år siden og det gælder også forstærkerne. Du kan få nogle kvalitets modeller der ikke er meget større end en DAB radio. Derudover er der kommet både WIFI, bluetooth, HDMI og optisk lydindgang i, hvilket vil sige du kan bruge dit eventuelle gamle anlæg, som et nyt moderne et. Nu kan du lige pludselig streame fra smartphone eller computeren, du kan tilslutte både din Playstation, Xbox eller Blu-Ray afspiller, så du får den samme gode lyd når du spiller eller ser fjernsyn, som når du hører musik. Det er ikke alle der er klar over det. Det gør det også lidt nemmere når du skal overtale konen, at de er blevet væsentlig mindre, så den ikke fylder så meget stuen.

Stadig den bedste lyd

Selvom forstærkerne har fået en teknologisk overhaling de sidste 5-10 år, både på features og på fysisk størrelse, ændre det ikke på du får den absolutte bedste lydoplevelse, hvis du har en. Jeg har været en af de typer der aldrig, har skilt mig af med mit stereo anlæg og tilhørende forstærker. Men jeg har fornylig købt en ny forstærker, både så jeg kan afspille musik fra min smartphone men også få en der fylder det halve, men rent faktisk er bedre end min gamle.